Hvordan udvikler ledsmerter sig?

Ledsmerter vil som regel udvikle sig og blive kraftigere med tiden. Men det er umuligt at forudsige med hvilken hastighed, ledsmerter udvikler sig. Nogle oplever perioder, hvor ledsmerter tiltager hurtigt, mens andre oplever, at der kan gå mange år, hvor smerterne ikke tiltager.

1. trin: Begyndende ledsmerter skyldes, at der sker små mikroskopiske forandringer i ledbrusken. Først bliver brusken tynd og ujævn for til sidst at forsvinde helt. Der dannes små sprækker i brusken, som efterlader en ujævn i stedet for en glat overflade.

2. trin: Senere opstår der smerter, når leddet bevæges efter en pause eller ved overbelastning. Smerterne forsvinder typisk, når leddet er varmet op. Som regel vil leddet hæve og blive varmt.

3. trin: Som reaktion på at ledbrusken er nedslidt, bliver leddet stift. Det medfører ofte smerter. Enderne på den nærliggende knogle bliver fladere og tykkere, og der opstår nydannelser af knogle, der føles som udvækster gennem huden. Når et led bliver stift med nedsat bevægelighed, bliver det samtidig ustabilt, og bevægelserne bliver uhensigtsmæssige.

4. trin: Efterhånden bliver leddet helt stift, og musklerne omkring leddet er svundet kraftigt ind som følge af inaktivitet. Det kan betyde, at dine led udsættes for skæve og forkerte stillinger. Ledbrusken er helt forsvundet mange steder i leddet, og der er tydelige forandringer i den nærliggende knogle.


topRight
Tilmeld dig selvhjælpsprogrammet Aktiveled - MinPlan

– få gratis personlige anbefalinger til at mindske dine ledsmerter.
Tilmeld
Ledsmerter
kan lindres.

Læs om de forskellige behandlingsformer.
Panodil (paracetamol) – effektiv mod muskel-
og ledsmerter.
Se Her
Se Her