Hvorfor opstår ledsmerter?

Brusken i et normalt led sørger for, at knoglerne bevæger sig gnidningsløst og smertefrit i forhold til hinanden. Et led ramt af smerter fungerer ikke længere normalt, og smerter er ofte det første signal om, at noget er galt.

Ledsmerterne opstår, efterhånden som brusken i leddet langsomt nedbrydes og til sidst forsvinder. Det er ikke selve nedbrydningen af brusken, der gør ondt, for brusken indeholder ikke nerver. Smerterne stammer fra væv omkring leddet. Smerterne opstår som en reaktion på den manglende ledbrusk, fordi de forskellige dele af leddet ikke længere er beskyttet af brusken. Knoglerne reagerer, fordi de gnider direkte mod hinanden. Ledbånd og ledkapsel reagerer på et øget træk og en øget belastning.

Ikke alle smerter kan forklares. Blandt andet savnes en sikker forklaring på hvilesmerter. Derudover er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem, hvor fremskreden nedbrydningen af brusken er, og hvor ondt du har.


topRight
Tilmeld dig selvhjælpsprogrammet Aktiveled - MinPlan

– få gratis personlige anbefalinger til at mindske dine ledsmerter.
Tilmeld
Ledsmerter
kan lindres.

Læs om de forskellige behandlingsformer.
Panodil (paracetamol) – effektiv mod muskel-
og ledsmerter.
Se Her
Se Her