Et sind i balance

Øv dig i at dagdrømme
Du kan flytte dine tanker fra at handle om smerter til at være koncentreret om et bestemt billede, du forbinder med noget positivt. Øvelsen kaldes visualisering og kan ses som en slags kontrolleret dagdrømmeri. Begynd øvelsen med at tømme dit hoved mest muligt for tanker. Derefter starter du med at tænke på et sted, der skaber ro og glæde hos dig. Det kan være et sted, hvor du måske har været på ferie eller det kan være din egen forestilling. Stedet bliver dit ”helle”.

Du skal se stedet for dig. Forestil dig, at du træder ind i det. Forsøg at bruge så mange af dine sanser som muligt. Hvad ser du? Læg mærke til de små detaljer i dit billede. Mærk om der er varmt eller koldt. Hvis det er udenfor, hvordan er så vejret? Hvilke lyde hører du, og hvad kan du lugte? Rør ved nogle af de ting, du kan se.

Du kan udvikle stedet til at indeholde selv de mindste detaljer. På den måde bliver stedet mere og mere nærværende for dig. Beskriv gerne dit fristed ved at skrive det ned. Det er vigtigt at give stedet liv i dine tanker.

Det sted, du nu har skabt i dine tanker, kan du til enhver tid komme tilbage til. Det repræsenterer et rum i dit sind, hvor du kan koble af fra bekymringer og smerter.

Tilmeld dig Aktiveled.dk – Min plan og få lydøvelser udviklet og indtalt af smertepsykolog Søren Frølich.


topRight
Tilmeld dig selvhjælpsprogrammet Aktiveled - MinPlan

– gratis personlige anbefalinger til at mindske
dine ledsmerter.
Tilmeld
Vi har udviklet nogle hjælpeværktøjer til dig med ledsmerter.
Panodil (Paracetamol) reducerer ledsmerter.
Tilmeld
Se Her