Et sind i balance

Med mentale afspændingsøvelser menes systematiske metoder til at skabe en ro i både krop og sind. Under øvelserne skal du helst komme i en dybt afspændt tilstand, hvor din bevidsthed ændres i lighed med den, man kan opleve, lige inden man falder i søvn.

Roen vil hjælpe dig med at få kontrol over smerterne her og nu, men kan også hjælpe på sigt ved at give dig en viden om, at du er i stand til at kontrollere din krop og dit sind, når smerterne tager over.

For at nå den rette afslappede tilstand, skal du lære at styre dine tanker. Der findes en række øvelser, og her præsenteres tre forskellige. Du kan vælge mellem enten at tage en rolig stund, at øve dig i at dagdrømme eller at tænke positive meddelelser. Udover at fjerne fokus fra smerterne kan øvelserne bruges, hvis du har problemer med at falde i søvn eller slappe af.

Sådan gør du
Vælg en af de tre øvelser til at starte med og arbejd med denne øvelse i 4 uger. Lav øvelsen i 3-5 minutter og arbejd dig langsomt op til 10 minutter. Arbejd dagligt med den i de første 2 uger af forløbet, for at lære den at kende. Derefter kan du anvende øvelsen efter behov, hvilket vil sige i situationer, hvor du har smerte. Efter 4 uger kan du tage fat i en ny øvelse.


topRight
Tilmeld dig selvhjælpsprogrammet Aktiveled - MinPlan

– gratis personlige anbefalinger til at mindske
dine ledsmerter.
Tilmeld
Vi har udviklet nogle hjælpeværktøjer til dig med ledsmerter.
Panodil (Paracetamol) reducerer ledsmerter.
Tilmeld
Se Her