Bevægelighedstræning

Bevægelighedstræning består af lette øvelser, hvor leddene bliver bevæget rundt i alle positioner, og sener og muskler omkring leddene blidt bliver strakt. Hvis du er helt utrænet, kan det være bedst at starte med øvelser, der fremmer bevægeligheden, inden du opbygger styrken i dine muskler. Fortsæt med bevægelighedsøvelserne, når du er parat til at tilføje styrkeøvelserne til din rutine.

Sådan gør du
Du bør lave bevægelighedsøvelser så ofte du kan, gerne flere gange om dagen. Brug derfor enhver lejlighed i dine daglige aktiviteter til at lave øvelserne. Begynd med to til otte gentagelser af øvelserne en gang om dagen, og se hvordan det føles. I løbet af et par uger kan du gradvist øge til mellem 10 og 20 gentagelser to gange om dagen. Lav øvelserne langsomt og roligt og undgå pludselige bevægelser og ryk. Spørg eventuelt en ven eller din partner om hjælp til øvelserne, hvis du har problemer med selv at bøje dine led.

Opvarmning
Bevægelighedsøvelserne bør udføres som opvarmning, inden du laver konditions- og styrketræning. Inden konditionstræning skal du udføre bevægelighedsøvelser for de led, du har smerter i. Inden styrketræning bør du til gengæld gå igennem alle bevægelighedsøvelser.


topRight
Tilmeld dig selvhjælpsprogrammet Aktiveled - MinPlan

– gratis personlige anbefalinger til at mindske
dine ledsmerter.
Tilmeld
Vi har udviklet nogle
hjælpeværktøjer til dig med ledsmerter.
Panodil (Paracetamol) reducerer ledsmerter.
Tilmeld
Se Her