Spørgsmål og svar

Hvorfor skal jeg bevæge mig?

  • Motion blødgør stive led og øger derfor smidigheden af leddene.

  • Motion styrker muskler, sener og knogler omkring de ramte led, hvilket skaber en stærk støtte til at holde leddene på plads.

  • Motion mindsker smerter i de ramte led.

  • Motion gavner dit almene helbred og modvirker en lang række sygdomme som for eksempel diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdom.

  • Motion modvirker stress og nedtrykthed, da det stimulerer et område i hjernen, som har betydning for udviklingen af nedtrykthed.

Hvad er motion?

Enhver form for bevægelse eller fysisk aktivitet, der øger energiomsætningen og styrker musklerne kan kaldes motion. Motion kræver altså ikke nødvendigvis særligt udstyr eller foreningsmedlemskaber. Bevægelse i hverdagen tæller også. Du kan støvsuge, ordne haven, tage trappen i stedet for elevatoren eller droppe bil, bus og tog til fordel for en rask gå- eller cykeltur. For at hjælpe dig selv bedst mulig bør du dog supplere med målrettet, regelmæssig træning.

Slider træning på dine led?

Mange tror, at træning slider på brusken i leddene. Men det er en forkert antagelse. Faktisk er det således, at du gennem moderat motion kan genopbygge brusken i leddene.

For at brusken kan optage næring, så den bliver ved med at være af samme tykkelse og fungere, som den skal, er den afhængig af en vis stimulation. Denne stimulation opstår, når brusken først presses sammen i forbindelse med en belastning, og derpå udvider sig igen, når leddet aflastes. Bevægelse og motion yder netop denne stimulation af brusken.

Må det gøre ondt, når jeg træner?

Det kan gøre ondt at være fysisk aktiv og bevæge de smerteramte led. Det er dog kun naturligt, at du får lidt flere smerter i opstartsfasen af træningsforløbet. Du skal derfor ikke holde dig fra aktiviteten, hvis du mærker ømhed eller kortvarige smerter. Husk, at træning har en gavnlig langtidseffekt.

Du bør til gengæld vælge en anden motionsform, hvis du oplever længerevarende og stærke smerter, eller hvis smerten tiltager efter træning. Hvis dine led er mere ømme og hævede end normalt, skal du også tage det roligt og vente med at belaste det ramte led, til det er normalt igen, da det kan være tegn på en akut ledbetændelse. Tal eventuelt med din læge om muligheden for at tage smertestillende medicin, inden du går i gang med træningen.


topRight
Tilmeld dig selvhjælpsprogrammet Aktiveled - MinPlan

– gratis personlige anbefalinger til at mindske
dine ledsmerter.
Tilmeld
Må det gøre
ondt at træne?

Ja, somme tider...
Panodil (Paracetamol) reducerer ledsmerter.
Tilmeld
Se Her