Konditionstræning

Konditionstræning i sig selv har ikke en direkte effekt på det smerteramte led. Til gengæld forbedrer træningen din form og udholdenhed, hjælper på dit mentale velbefindende og forebygger samtidig en række andre sygdomme. Konditionstræning forbrænder også kalorier, hvilket særligt er godt, hvis du har brug for at tabe dig.

Generelt bør du undgå motionsformer som indebærer vrid, og hvor leddet overbelastes af megen vægt. Det gælder blandt andet boldsport og løb ved høj intensitet på hårdt underlag. Vælg hellere motionsformer, hvor du altid har en fod på jorden og ikke hopper eller lignende.

Sådan gør du
Brug 20-30 minutter på konditionstræning tre gange om ugen. Du kan sagtens kombinere forskellige motionsformer, så længe du i alt dyrker konditionstræning tre gange ugentligt.

Du holder lettest motivationen oppe ved at vælge motionsformer, der passer til dit temperament. Det enkleste for de fleste vil dog være at begynde med gang eller cykling. Forsøg dig med nogle af de andre anbefalede motionsformer, hvis gang eller cykling er generende for leddene, eller du helt enkelt ikke bryder dig om den type motion. Hvis du oplever ledproblemer i stort omfang, bør du overveje svømning eller anden form for vandgymnastik, da dette belaster dine led mindst muligt.


topRight
Tilmeld dig selvhjælpsprogrammet Aktiveled - MinPlan

– gratis personlige anbefalinger til at mindske
dine ledsmerter.
Tilmeld
Vi har udviklet nogle
hjælpeværktøjer til dig med ledsmerter.
Panodil (Paracetamol) reducerer ledsmerter.
Tilmeld
Se Her