Styrketræning

Stærke muskler stabiliserer de smerteramte led, samtidig med at stød ved gang og løb absorberes lettere. Herved bliver leddet udsat for færre skæve og uhensigtsmæssige belastninger. Styrketræning kan derfor være et middel til at opnå færre symptomer og mildne ledsmerterne.

Hvis du har energi til mere træning udover bevægeligheds- og konditionstræning, bør du derfor lave øvelser, der styrker musklerne i dine led. Selvom du kun har smerter i nogle bestemte led, vil det bedste være at styrke musklerne i hele kroppen, da kroppen fungerer som en helhed. Ved smerter i hoften er det en fordel, at ikke bare dine hoftemuskler er stærke, men at også dine knæ-, mave- og rygmuskler er stærke. Følg det generelle styrketræningsprogram for at træne hele kroppen.

Sådan gør du
Lav styrketræningsøvelser 2-3 gange om ugen - gerne de dage du ikke laver konditionstræning. Det behøver ikke tage mere end 10-20 minutter at gennemføre træningen.

Lav 5 gentagelser af hver øvelse, hold en kort pause, og lav igen 5 gentagelser. Efterhånden som øvelserne føles lettere, kan du lave flere gentagelser og lave tre i stedet for to sæt af hver øvelse. Du kan også gradvist gå over til den sværere udførelse af hver øvelse.


topRight
Tilmeld dig selvhjælpsprogrammet Aktiveled - MinPlan

– gratis personlige anbefalinger til at mindske
dine ledsmerter.
Tilmeld
Vi har udviklet nogle
hjælpeværktøjer til dig med ledsmerter.
Panodil (Paracetamol) reducerer ledsmerter.
Tilmeld
Se Her