Følg de generelle kostråd

Fisk og fiskepålæg
Fisk er fyldt med sunde næringsstoffer som blandt andet omega-3 fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de gavnlige stoffer. Varier derfor din kost mellem fede fisk som laks, helleflynder, sild, makrel og magre fisk som torsk, tun og rødspætte. En voksen person skal spise 200-300 gram fisk om ugen.

De senere år er der kommet mange nye, spændende fiskekonserves og frosne færdigretter at vælge mellem. Vær dog opmærksom på, at mange færdigretter er for fede eller fattige på vitaminer, så vælg med omhu. Forsøg at spise fiskepålæg såsom torskerogn eller makrel i tomat dagligt, og tilbered fisk som varmt måltid en til to gange om ugen.

Madlavning
  • Se dine kogebøger igennem for spændende nye opskrifter. Få inspiration til sund madlavning ved at prøve nye opskrifter. På den måde giver den sunde kost også nye smagsoplevelser. Få for eksempel idéer til nye retter ved at tilmelde dig gratis på www.aktiveled.dk.
  • Lav sund mad i store portioner og frys den ned. Så har du sund mad til dage, du ikke har tid til at stå i køkkenet. På den måde fristes du heller ikke så nemt til at købe fastfood.
  • Skift mellem at lave udfordrende og lette retter. For eksempel er grøntsagssupper sunde og nemme at lave.
  • Tøm dine skabe for usund mad. Du kan ikke spise usundt, hvis du har sund mad i skabene.

topRight
Tilmeld dig selvhjælpsprogrammet Aktiveled - MinPlan

– gratis personlige anbefalinger til at mindske
dine ledsmerter.
Tilmeld
Vi har udviklet nogle hjælpeværktøjer til dig med ledsmerter.
Panodil (paracetamol) – effektiv mod muskel-
og ledsmerter.
Tilmeld
Se Her