Panodil Aktiveled
 
Vi blev overraskede...
Ny hjælp til dig fra Aktiveled.dk

Kære

I efteråret gennemførte vi i Aktiveled en stor undersøgelse af, hvordan det er at leve med ledsmerter. Og vi blev overraskede over svarene. Både positivt og negativt. Du kan læse om vores konklusioner og de beslutninger, vi har truffet i dette nyhedsbrev. Beslutninger, der handler om at være en endnu større hjælp og støtte til dig med ledsmerter. Se om du er enig.

I sidste måned opfordrede vi dig til at sætte mål for, hvordan du opnår et aktivt liv med færre ledsmerter. Aktiveled har, sammen med vores eksperter, udviklet nogle oplagte hjælpeværktøjer, som du kunne have stor glæde af. Hvilke? Det fortæller vi dig også om i denne nyhedsmail.

Men først medlemsanalysen og ny hjælp til dig...

Spændende resultater
Vi gennemførte først og fremmest medlemsanalysen for at få nogle svar fra jer medlemmer på, hvilke problemområder I oplever, der er med ledsmerterne, og hvordan de påvirker jer. Ikke kun fysisk, men også psykisk. Vi ved fra vores ekspert smertepsykolog Søren Fröhlich, at psyken spiller en meget stor rolle enten som medspiller eller som modspiller i måden, man kan håndtere sine ledsmerter på – uanset om man har få eller mange smerter.

Det var faktisk en kedelig overraskelse for os at opdage, at rigtig mange af jer, der deltog i analysen, oplever store psykiske konsekvenser af at have ledsmerter. Vi vil derfor allerede i næste måneds nyhedsmail begynde at tage emnet op. Du kan derfor i april se frem til at få smertepsykolog Søren Frølichs umiddelbare kommentarer og gode råd til, hvordan du selv kan være med til at få smerterne til at fylde mindre og derfor nedtone de psykiske konsekvenser ved at have ledsmerter.

Til gengæld var det en dejlig positiv overraskelse, at 2 ud af 3 af jer, der deltog i analysen, nu dyrker motion. Det glædede os meget. Er man overvægtig (BMI over 25), kan man faktisk mindske sine ledsmerter ganske betragteligt ved at tabe sig og/eller styrke musklerne rundt om leddene. På Aktiveled.dk – I bevægelse – er der allerede en lang række øvelser, du gratis kan se og benytte dig af. Sammen med vores ekspert, idrætsfysiolog Morten Zacho, vil vi som følge af undersøgelsen nu udvikle flere fysiske øvelser til glæde for dig.

Se alle konklusioner fra medlemsanalysen HER!

Det behøver ikke være besværligt...
Hvis du vil have mindsket dine ledsmerter, er det som oftest en meget stor hjælp at sætte sig et klart mål for, hvordan det skal ske. Det kan være, det handler om mere træning eller at tabe sig nogle kilo. Eller det kan være, det handler om bedre madvaner eller at arbejde med mentale øvelser, der kan hjælpe dig bedre igennem hverdagen. Det kan såmænd handle om noget så simpelt som at tage trappen oftere.

Under alle omstændigheder anbefaler vi dig, at du laver noget, der måske lyder lidt specielt, men som virker: Du skal lave en kontrakt med dig selv! Kontrakten skal handle om, hvad det er for et mål, du ønsker at opfylde – og hvordan. Vi har lavet et forslag til, hvordan kontrakten kunne være. Klik HER og se.

Sådan holder du dine mål for 2011
Ud over kontrakten skal du huske, at vi på Aktiveled.dk har en lang række andre hjælpeværktøjer, der kan hjælpe dig til fx at holde øje med om, at du faktisk opnår færre smerter.
  • Du kan printe dagbøger ud, hvor du systematisk kan holde øje med, hvordan din dag ser ud. At se sin adfærd sort på hvidt, gør det lettere og sjovere at holde fast i målet. For du kan hurtigt se, hvad du skal gøre for at få en god dag. Print dagbøgerne ud HER!.

  • Du kan også tilmelde dig et nyt spor i vores selvhjælpsprogram Aktiveled – Min Plan, hvis du ikke allerede har gennemført dem alle sammen. De tre spor om kostvaner, motion og mental balance udgør til sammen en helhed, som kan være med til at lindre dine ledsmerter og forbedre din livskvalitet. Derfor er det en god ide at prøve alle tre spor, så du kommer hele vejen rundt om smerterne. Samtidig kan sporene hjælpe dig med at holde fast i dine mål for 2011. Læs mere og tilmeld dig HER.
Det får du med Aktiveleds
selvhjælpsprogram Min Plan

Tilmeld dig et nyt spor i dag!
  1. I bevægelse: Idrætsfysiolog Morten Zacho hjælper dig med konkrete motions-, bevægelses- og styrkeøvelser – tilpasset netop dine behov.

  2. Madvaner: Hvis du gerne vil tabe dig – og bevare vægttabet – så giver ernæringsekspert Per Brændgaard gode råd og opskrifter. Følg sporet og få indsigt i, hvordan du med simple ændringer i hverdagen kan opnå varigt vægttab.

  3. Balance: Smertepsykolog Søren Frølich rådgiver dig til, hvordan du bliver bedre til at håndtere smerterne. Lyt til afspændingsøvelser og få smutveje til, hvordan du fjerner tankerne fra smerterne og i stedet fokuserer på alt det gode i livet.
Tilmeld dig et eller flere af sporene HER!.

Vi ved fra en tidligere medlemsanalyse, at 50 pct. af jer, der svarede i denne analyse, mener, at I gennem Aktiveled.dk har fået en bedre livskvalitet. Så det kan godt betale sig at gennemføre de enkelte spor i Aktiveled.dk – Min Plan.

Stor tak til Anna og Karin
Flere medier har vist interesse for Aktiveleds medlemsundersøgelse. Fx satte både Jyllandsposten og magasinet Kulør i januar fokus på danskere med ledsmerter – på baggrund af undersøgelsens resultater og med interview med to af medlemmerne af Aktiveled.

Det er vi rigtig glade for. Vi vil gerne være med til at sætte fokus på ledsmerter i medierne, så flere danskere får en bedre forståelse for, hvilke konsekvenser det har for ens livsførelse at leve med daglige smerter. Derfor vil vi også sige tak til alle jer, der gjorde undersøgelsen mulig. Tak for, at I delte jeres private erfaringer med os. Og også stort tak til vores medlemmer Anna og Karin, der så ærligt fortæller om deres liv i de to artikler.

Vi har lagt artiklerne ud på Aktiveled.dk, så klik HER, hvis du gerne vil læse dem.

Venlig hilsen
GlaxoSmithKline

Charlotte Sørensen
Ansvarlig for Aktiveled.dk
Senior produktchef, Panodil®

Læs mere om Panodil® - Klik her

Har du kommentarer til Aktiveled.dk?
Så skriv til os HER

 
 
Panodil - for et aktivt liv med færre ledsmerter